Nye tider

Af Bess Wohl

TURNÈ MEDIO SEPTEMBER – PRIMO NOVEMBER 2025
En komedie om lysten til at blive skilt efter 50 års ægteskab – hvis man da kan få lov af de voksne børn.
CO-PRODUKTION MELLEM TEATER NEXT, TEATER 2 OG NØRREGADETEATRET

Ægteparret Bent og Nina kender hinanden til håbløshed. De er netop flyttet ind i en seniorbolig, da Nina over aftensmaden meddeler, at hun vil skilles. Bent tager det med ro, for han har fundet en ny passion i sit liv og har fået sig en veninde. Parrets voksne sønner er dog bestyrtede, for betyder det, at hele deres barndom har været bygget på et bedrag om det perfekte ægteskab?

Spørgsmålet om, hvad kærlighed egentlig er, bringes i spil, og ingen har svarene, heller ikke sønnernes kærester, der mere eller mindre frivilligt blandes ind i samlivets krise.

“Nye tider” er en tankevækkende og genkendelig komedie om kærligheds- og livskriser, skildret med ærlighed, humor og håb: Det er aldrig for sent at prøve at få det bedste ud af livet.

Ved opførelsen på Folketeatret skrev pressen bl.a.:

“Forestillingen er virkelig morsom, men også gravalvorlig og sikkert genkendelig for mange. Interessant at følge med, indtil sidste minut”

“Stykket er overraskende sjovt. Dets problematik rammer effektivt publikum, både de ældre og deres voksne børn, men også de mere skilsmisserealistiske unge, der måske allermest ser overbæ- rende på hele problematikken”

“Waage Sandø er ret skøn, som den selvfede mand, der på kejtet vis forsøger at følge
med tiden”

“Når NYE TIDER bliver sådan en god forestilling skyldes det Kasper Wiltons musikalsk legende iscenesættelse af en sjældent set genre, samtidssædekomedien”
MEDVIRKENDE:
Waage Sandø
Pia Jondal
Ann Hjort
Christian Bergman
Anne Blomsgård
Adam Schmidt

INSTRUKTION:
Waage Sandø og Kasper Wilton

OVERSÆTTELSE:
Henrik Lykkegaard

ORIGINALTITEL:
Grand Horizons

FORLAG:
Nordiska ApS

PRODUCENT:
Teater 2, Teater Next og NørregadeTeatret
Dramatiker
Instruktion
Oversættelse
Originaltitel
Teaterforlag
Producent

Medvirkende
Bess Wohl
Waage Sandø og Kasper Wilton
Henrik Lykkegaard
Grand Horizons
Nordiska ApS
Teater 2, Teater Next og NørregadeTeatret

Waage Sandø
Pia Jondal
Ann Hjort
Christian Bergman
Anne Blomsgård
Adam Schmidt